Så der håb, endnu..

Da jeg igår var til træning i Århus Fridykkerklub, fik jeg et stort smil på læben. Jeg havde længe overvejet at lave et længere dyk i stedet for blot 50 m. DNF (Dynamic no fins), som normalt. Jeg fik igår fordoblet denne og lavede et langt, roligt dyk på 100 m. Det var rigtig dejligt at få den bekræftigelse, at jeg ikke er helt ude af form.

Nu føler jeg atter håb for det kommende VM i Lignano.

I morges da jeg vågnede lavede jeg igen tørstatisk, med stor succes. Jeg laver 3 "dyk" - 1. på 2 min., 2. på 3 min. og 3. 3 min.+! Jeg får en rigtig skøn fornemmelse i kroppen efter at have lavet disse vejrhold - jeg glæder mig til at se om denne form for træning bærer frugt i statisk, som jeg har lidt svært ved. 

Idag har jeg været sygeplejer for min kære, lille kusine, som er noget klatøjet. Når man er syg, skal man forkæles - og det skulle hun! Jeg bagte boller og pandekager til hende, mixede en smoothie og så tog vi os en laaaang middagslur. Zzzzzz

I aften skal jeg have styr på alle skolesager, da jeg på torsdag skal starte studie - jeg er spændt! :-) 

What a morning

Jeg har i lang tid rendt rundt som ét stort opgivende spørgsmålstegn. Da skrev jeg til en sød fridykker og fik en kickstart på, hvordan jeg skal komme igang med tørstatisk (statisk generelt). 

Jeg har langt om længe fået styr på hjemmefronten og kan nu finde overskud til at pleje krop og sjæl med en masse fridykning, så idag sagde jeg til mig selv - "Nu skal det være!"

Jeg lavede tørstatisk her til morgen, hvor jeg talte/bemærkede mine trækninger og deres ankomst. Jeg skal igang med at vænne mig til trækningerne og lære at slappe af samtidig med de er der. 

Da jeg var færdig havde jeg en skøn fornemmelse i kroppen - en succes-fornemmelse fordi jeg havde gennemført det uden at opgive, samt fik jeg nogle rigtig gode vejrhold på 3 minutters tid.

What a morning! 

(Jeg er nu helt klar til en omgang træning i vandet i aften.)

Hvad så nu?

Jeg har længe gået og tænkt på at åbne bloggen igen. Da jeg i sin tid startede med at blogge havde jeg en intention om, at den skulle hjælpe mig med at huske på alle de gode ting i hverdagen, store som små. Mange mennesker har tendens til at huske på alt det der ikke lykkedes for dem, i stedet for at fokusere og huske på alt det der rent faktisk lykkedes. Jeg begyndte at blogge løs, havde det godt og fik ærlig positiv respons på min blog udefra. Gymnasiet slugte min tid og jeg syntes ikke jeg kunne blogge om noget, uden at det blot ville være en gentagelse fra tidligere indlæg. Min blog gik i stå...


Hvad så nu? 
Ja, hvad så nu? - Jeg har den senere tid tænkt på, hvordan jeg mon skulle forberede mig til det kommende VM i Lignano - for selvom jeg er ved at lægge træningsplan mm. så er der også meget mentalt bag. 
Her tænker jeg at bloggen kunne være min "mentaltræner" op til VM. Jeg vil dyrke min positivitet, mine daglige glæder og alle "Hurra-oplevelser" i mit liv på bloggen. Jeg vil huske på alt det gode der sker i mit liv og alle de dejlige mennesker der støtter mig i tykt og tyndt - jeg vil ikke blot lade det forgå i negative tanker. Jeg vil leve livet lige nu og her - bare nyde!

Sougia

Jeg er netop hjemvendt fra en dejlig ferie på Kreta. Jeg var slet ikke parat til at skulle hjem, da jeg i søndags satte mig ind i flyvemaskinen mod København. Jeg havde set frem til denne ferie længe, da jeg dernede skulle introduceres til dybde-delen af fridykning. Desværre havde jeg problemer med mine ører, så det blev ikke til meget dykning dernede. Jeg tog direkte til vagtlægen da jeg kom hjem, hvor jeg fandt ud af jeg har fået øregangsbetændelse i mit højre øre og eksem i begge ører. Det er simpelthen så ubehageligt at døje med, da det smerter meget.

Disse problemer påvirkede dog ikke det gode humør og den fantastiske atmosfære dernede. Aldrig har jeg oplevet en ferie spækket med så mange smil og skønne oplevelser. Hvorend man var, var der altid noget at foretage sig - siesta i solen, et slag backgammon, spise lækker mad eller være i vandet. 

Jeg finder fridykkere mere og mere inspirerende for hver gang jeg er i selskab med dem. Jeg kan ikke komme på nogle intriger eller sure øjeblikke, når man er sammen med dem. Det er dejligt vi kan være så mange personer sammen og være samlet om ikke blot fridykning, men også hyggen!

Jeg er slet ikke færdig med alle de mennesker jeg har mødt i ugens løb. 

Jeg sidder nu her tilbage i min lille by, føler mig lidt små ensom efter at have været sammen med alle de skønne mennesker hele ugen. Jeg håber at denne succes vil gentage sig til næste sommer - og så en eller 2 uger mere. 

Taget af Tue Kappel