Efter jeg deltog i DM pool fridykning i november fandt jeg ud af at denne sport lige var noget for mig. Den stemning man normalt møder til et sportsstævne var helt anderledes her, hvor alle var afslappede og åbne for nye atleter (som mig).. Jeg havde en ringe erfaring indenfor sporten med kun 2 ugers træning/kendskab til sporten og jeg følte mig lidt malplaceret blandt mange elitefridykkere der virkelig var i træning og ekstrem dygtige. Jeg kom overraskende nok til at føle mig en del af dette "fridykkerslæng" da de var enormt åbne overfor hinanden og udviste interesse og respekt for hinandens resultater. Jeg kendte ikke én eneste derinde, men efter en weekend har jeg mødt mange skønne og venlige mennesker der har den samme interesse for vand som jeg. Så selvom jeg en stor del af mit liv har elsket at være omgivet af vand, gik det først op for mig her, hvilken betydning det har for mig og min hverdag.
Jeg føler mig som et helt andet menneske - mere rolig, mere fokuseret og ikke mindst som en havfrue!
Jeg er p.t. igang med at træne frem til et stævne i Göteborg, hvor jeg har planer om at stille op så jeg kan opleve denne konkurrencestemning igen, opnå nye resultater - og helt sikkert også møde en masse nye fridykkere!
Jeg er min træner evig taknemmelig for at han introducerede mig til sporten, Tak...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar