søndag den 26. juni 2011

Træning, træning og mer' træning

Så er jeg tilbage igen efter en lang periode med studenterarrangementer. Det har været SÅ ubeskriveligt skønt at blive student, da jeg nu er fri. Jeg skal ikke møde efter ferien til endnu et skoleår, nej - det er virkelig slut.
Nu har jeg fri (dog med arbejde), så jeg kan træne op til VM i poolfridykning, som foregår i Italien til oktober.
Min træning gik igang i morges. Jeg har brug for at få skruet konditionen i vejret efter denne tid med en masse mad og øl. Så jeg havde sat mig for, at jeg skulle svømme 2000 m. og fridykke lidt efterfølgende.
Det var skønt at være i vandet igen - jeg havde nær klor-abstinenser.
Nu er dagens to-do altså klaret og  jeg vil nu gå igang med en lettere hovedrengøring på mit værelse og pumpe cyklen. Imorgen kalder jobbet - og jeg har besluttet mig for at tage cyklen, så jeg rigtig kan få opbygget nogle muskler (specielt omkring knæet)! Halleluja hvor jeg elsker motion og sommerferie! <3
Nylig udsprungen studine! <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar