Eksamen

Fødderne op på sofabordet - Agnes Obel i ørerne. Jeg prøver at glemme at imorgen er dagen, hvor jeg skal til eksamen. Jeg kan få et sug i maven, blot ved tanken om denne eksamen. Jeg har ikke været meget hjemme det sidste halve års tid fordi jeg har været til hhv. VM og DM i fridykning og dermed heller ikke fået indøvet nogle af de procedurer som jeg skal eksamineres i imorgen.
"Det skal nok gå Camilla, træk vejret" - det siger jeg til mig selv op til flere gange i håb om at jeg kan tage det hele lidt mere roligt. Jeg går bedst til eksamen når jeg er i en bobbel af fred og overskud, lidt ligesom inden et maxdyk i fridykning. Generelt hænger disse to punkter meget sammen - du skal skabe ro og mentalt klarhed over det du skal ind til. Dette har jeg prøvet at skabe ved at have procedurelister og tænke eksamen igennem. Hvis jeg skulle få en krise har jeg planlagt, hvordan jeg kommer igennem denne krise, lidt ligesom i et dyk.
"Du bliver slagtet Camilla, stille og roligt" - det er som en djævel der sidder på min skulder og prøver at få mig ned med nakken. En ond djævel der prøver at overbevise mig om at imorgen bliver ragnarok - jeg aner ikke, hvor jeg står, hvordan de bedømmer mig og hvor meget jeg skal kunne. Ældre studerende fortæller at det er en rigtig "hygge-eksamen", hvor jeg blot kan stille op som et stort spørgsmåltegn - hvordan kan dette på nogen måde være en hyggeeksamen? Hvordan kan en eksamen være hyggelig? ARGH.
Med lyden af Sia - Soon we'll be found genfinder jeg modet og styrken til at pille denne djævel ned fra min skulder. River forken ud af hånden på ham og giver ham et smølfespark i nummi så han falder ned på gulvet! Jeg løfter mine arme og råber ud i hele lejligheden - "JEG KAN OG JEG VIL!"
Nåh, tilbage virkeligheden. Mappen ligger på sofabordet med procedurelisterne i orden og skriger på mig - der er nok ikke andet for end at lave sig en god kop the, læse hele mulitjavsen igennem igen igen og så ellers på hovedet i seng.