Braceface

Nu ved jeg godt min blog var tiltænkt hverdagens store og små glæder. Men udover vejret idag, har jeg bare ikke noget andet godt på hjerte. Jeg er nylig hjemvendt fra min kære bøjletandlæge hvor humøret ellers var højt, lige indtil jeg fik spurgt om hvornår de regnede med at den skulle af. Svaret var: "Det ved jeg sørme ikke?!", hvorefter jeg brød ud at jeg så helst den var af inden jeg blev student. "Nej det kunne de altså ikke nå". BANG - der blev den happy-tirsdag skudt til jorden. Det er svært for "ikke-bøjle-ramte" mennesker at sætte sig ind i denne situation, men det er virkelig VIRKELIG træls at gå med det jern på tænderne, og at den nu skal pryde mit studenterbillede bliver et helved. :s
"Cheer up" var hendes eneste kommentar. (I sidste ende har hun ret, men det er svært lige i selvsamme øjeblik at forstå det.) Det hæmmer mere end den gavner for tiden synes jeg, så jeg så helst den kom af med det vuns!
Håber for alle Jer derude at I aldrig skal igennem samme process som jeg.
Når, om ikke andet får jeg da et anderledes studenterbillede, og det vigtigste i det øjeblik er sq nok huen!! <3

Jeg beklager dagens negative indslag men er simpelthen så frustreret, at jeg kunne gå ud i min fars værktøjskasse og finde hans papegøjetang, for at gå igang med at flå den af.