Danmarksmester 2012

Foto af Stig Severinsen - Breatheology
De danske mestre i midten, Rune Hallum (den høje starut) og jeg selv ved siden af.
Lars Strandridder og Cristina Kümmel blev nummer 2. Morten Villadsen og Maja Hallum blev nr. 3. 

Minsandten om ikke også jeg skulle blive dansk mester for 2012.
Jeg havde længe gået og overvejet, om jeg overhovedet skulle stille op til DM igen, eftersom jeg ingen træning havde med min finne, og ej heller havde energien til både at skulle arrangere stævnet og være atlet. Jeg blev overtalt og meldte mig til.
I ugen op til stævnets afvikling døjede jeg med migræne og var stresset over hver en detalje. Små opgaver blev store og uigennemtrængelige. Jeg følte ikke jeg kunne parkere opgaven på nogle andre, eftersom jeg selv havde valgt at være arrangør og derfor måtte tage skraldet med. Jeg fik Kurt Lykke til at være tovholder på stævnet som har en rigtig god erfaring for at arrangere og afvikle stævner. Så kunne jeg fokusere mere på at være atlet og ikke arrangør. Men så let var det nu heller ikke.
I løbet af stævnet følte jeg, at jeg hele tiden måtte holde et vågent øje med at alt nu flaskede sig, og at der ikke opstod store problemer. Folk kom til mig og stillede spørgsmål jeg skulle tage stilling til, så mit hoved var absolut ikke sat på fridykkermode.
Opgaven at skulle arrangere dette stævne var en fed og lærerig opgave. Jeg fortryder på intet tidspunkt at jeg fik dette stævne op at stå (med hjælp fra andre). Jeg har ikke blot lært at arrangere et stævne, men også lært mig selv at kende på andre områder.
Jeg kunne godt drømme om at have præsteret bedre til stævnet, men i det mode jeg var sat til, var det det der kunne komme ud af det. Så set i lyset af at jeg var arrangør og atlet, er jeg tilfreds med mine præstationer.
Nu kan jeg blot glæde mig over den erfaring jeg er blevet beriget med, samt de flotte medaljer og titlen som Danmarksmester 2012.

Body Combat

I Januar måned startede jeg i fitness og jeg har ikke et øjeblik fortrudt de penge jeg har lagt dernede. I starten trænede jeg kun på div. maskiner, men jeg kom hurtigt på de hold de havde dernede.
Et af mine favorithold er Body Combat.
Det er en slags kampsport, hvor man ikke slår på andre med på "usynlige ninjaer". Man træner kondition, men også muskler og balance. Vi laver både powerslag og spark, som begge bidrager til balance og muskelopbygning. Indimellem slag og spark har vi "shuffle", løb på stedet og shipning, som gør at vi hele tiden holder os igang. Efter en time er man godt brugt, men også frisk til at klare dagens strabadser.
Idag skal jeg ned og træne Body Combat i 2 timer. Påskens mange frokoster skal knokles af og bagefter er jeg klar til at knokle løs med eksamensforberedelserne.
Hvordan knokler du påskens frokoster af?

Jeg burde, jeg bør - jeg gør det!

Jeg har mange ønsker og håb for det kommende år og min fremtid generelt.
Noget af det inkluderer mere træning, sundere livsstil, kvalitetstid med venner/familie og mere studietid. Dog formår jeg tit at hænge mig i smagsløse realityprogrammer man går hen og bliver afhængig af og dermed har jeg skåret ned på nogle af mine ønsker og håb for fremtiden. Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, kan jeg ikke lade være med at tænke over de ting jeg burde have gjort, i stedet for at hænge foran skærmen. Nu lyder det som om jeg sidder foran skærmen hele tiden, det gør jeg dog ikke. Men jeg hænger der af og til, og det kan nage mig at jeg ikke får løbet den tur langs fjorden en solskinsdag eller får læst kapitlet om hudens opbygning på regnvejrsdagen. Jeg vil være bedre til at strukturere min tid så den ikke bare flyver afsted - Jeg når slet ikke de ting, der gør mig glad.
Jeg vil have en kalender, hvor jeg kan skrive de ting ind jeg gerne vil nå. Jeg mangler overblik over min egen tid og det kan jeg få ved at skrive mine aftaler ned og give slip på realityprogrammerne. Det er forår, jeg vil ud og røre mig og mærke den friske luft. Det er slut med, "Jeg burde..." - nu gør jeg det!

Eksamen

Fødderne op på sofabordet - Agnes Obel i ørerne. Jeg prøver at glemme at imorgen er dagen, hvor jeg skal til eksamen. Jeg kan få et sug i maven, blot ved tanken om denne eksamen. Jeg har ikke været meget hjemme det sidste halve års tid fordi jeg har været til hhv. VM og DM i fridykning og dermed heller ikke fået indøvet nogle af de procedurer som jeg skal eksamineres i imorgen.
"Det skal nok gå Camilla, træk vejret" - det siger jeg til mig selv op til flere gange i håb om at jeg kan tage det hele lidt mere roligt. Jeg går bedst til eksamen når jeg er i en bobbel af fred og overskud, lidt ligesom inden et maxdyk i fridykning. Generelt hænger disse to punkter meget sammen - du skal skabe ro og mentalt klarhed over det du skal ind til. Dette har jeg prøvet at skabe ved at have procedurelister og tænke eksamen igennem. Hvis jeg skulle få en krise har jeg planlagt, hvordan jeg kommer igennem denne krise, lidt ligesom i et dyk.
"Du bliver slagtet Camilla, stille og roligt" - det er som en djævel der sidder på min skulder og prøver at få mig ned med nakken. En ond djævel der prøver at overbevise mig om at imorgen bliver ragnarok - jeg aner ikke, hvor jeg står, hvordan de bedømmer mig og hvor meget jeg skal kunne. Ældre studerende fortæller at det er en rigtig "hygge-eksamen", hvor jeg blot kan stille op som et stort spørgsmåltegn - hvordan kan dette på nogen måde være en hyggeeksamen? Hvordan kan en eksamen være hyggelig? ARGH.
Med lyden af Sia - Soon we'll be found genfinder jeg modet og styrken til at pille denne djævel ned fra min skulder. River forken ud af hånden på ham og giver ham et smølfespark i nummi så han falder ned på gulvet! Jeg løfter mine arme og råber ud i hele lejligheden - "JEG KAN OG JEG VIL!"
Nåh, tilbage virkeligheden. Mappen ligger på sofabordet med procedurelisterne i orden og skriger på mig - der er nok ikke andet for end at lave sig en god kop the, læse hele mulitjavsen igennem igen igen og så ellers på hovedet i seng.

Nytårsfortsæt der bare SKAL holde

Så blev det 2012 - endelig! <3
Jeg har gået og set frem til dette længe. Jeg føler det som et friskt pust til livet og jeg kan nu starte på en frisk. Jeg har i den seneste måneds tid følt mig enormt nedtrykt og uoplagt. Jeg har været syg og derfor ikke fået trænet alt det jeg gerne ville. Min krop har simpelthen ikke magtet det som min hjerne ellers fandt fremragende. Jeg havde længe gået og sagt til mig selv. "Okay, min krop må gerne flippe sådan ud, hvis blot den vil indordne sig efter årsskiftet." Og minsandten, det gjorde den. :-)
Jeg har idag cyklet til og fra skole og på vej hjem fra skole drejede jeg omkring fitnesscentret hvor jeg fik trænet lidt. :-) Det må være en god start. Ligeså prøver jeg at få orden på mit liv, mht. kost og orden omkring mig. Så søndag gik jeg ellers igang med at støvsuge og vaske gulve (sidstnævnte er ikke blevet gjort siden vi flyttede ind engang i august). Jeg føler jeg kan indtage verden på ny og er klar til at give en smil med på vejen til hver en person jeg møder. <3 GODT NYTÅR!!

Vejen til tops

For lidt over et år siden, prøvede jeg fridykning for første gang. Jeg anede ikke der var noget der hed fridykning før den 7. oktober, hvor min træner, Bo Gjedsted,  introducerede alle os livreddere for sporten.
Vi skulle lave nogle maxdyk, altså hvor vi gav den så meget vi kunne. Her formåede jeg at lave 85 m. i disciplinen uden finner og 100 m med. På daværende tidspunkt var det uden halsvægt, dragt osv. Min statiske lå på 2.33 min, hvilket også var ret godt af en førstegangs-fridykker.
Jeg blev opfordret til at tage til Danmarks Mesterskaberne der ville blive afholdt en halvanden måneds tid senere. Jeg slog tanken væk, da jeg synes det var lidt åndsvagt at skulle til DM efter blot 1 times fridykning. 3 uger inden blev jeg igen spurgt om jeg ikke skulle stille op, og efter at have læst rundt omkring på nettet om fridykning, blev jeg mere og mere forelsket. Jeg fik ordnet medlemskab af DSF, samt købt udstyr som blev sponsoreret af mine sponsorer DPA Microphones A/S.
DM 2010 var en rigtig god oplevelse og jeg fik mange nye bekendtskaber. Jeg fik nogle fine resultater, men vigtigst af alt, jeg fik en rigtig fed oplevelse der drev mig til at fortsætte denne sport.
Jeg trænede fridykning, når jeg kunne komme til det og jeg begyndte at undersøge mulighederne for et eventuelt klub-medlemskab i Københavns Fridykkerklub. Ligeså fik jeg til DM et gavekort på 50% på en monofinne. Jeg modtog min monofinne i midten af februar, hvor jeg ligeså blev optaget i Københavns Fridykkerklub, på deres introhold. Jeg var på introholdet 4 gange, hvorefter min træner Kenn Knudsen måtte erkende at jeg nok hørte hjemme i den faste træning.
Hvad angår stævner, blev jeg kontaktet af Rune Hallum, der gerne ville til Sverige og konkurrere. Vi prøvede at samle atleter her og der, men vi blev dog kun 3. Maren Villadsen, Rune og jeg drog til Sverige for at konkurrere. Jeg var meget skeptisk da jeg jo kun lige var startet i sporten, men det samme var Maren, hvilket gav lidt ro på. Desuden var det rart at have en erfaren fridykker med,  der kunne svare på næsten alt og agere coach. Stævnet var i slutningen af marts måned og det blev til nogle rigtig gode resultater der. 105 i disciplinen uden finner, 157 m. i disciplinen med monofinnen og 3.59 min i statisk.
Jeg blev mere og mere tryllebundet af denne sport - ikke blot pga. de fantastiske resultater, men jeg kunne mærke en anden kropsbevidsthed der førte til langt flere positive livsanskuelser.
Af sti afsted igen... Vi drog til Finland, hvor Marcus Møller også deltog. Det var i slutningen af maj måned.
Jeg lavede nogle rigtig gode resultater i de 2 dynamiske discipliner - 115 m. uden finner og 176 m. med monofinne.
I juni måned fik jeg chancen for at lave et dyk der kunne kvalificere mig til selveste Verdensmesterskabet. Mit dyk i Finland på 176 m. blev ikke godkendt til punkt og prikke, så jeg var nødsaget til at lave et nyt dyk for at være sikker på at være kvalificeret. Det blev til et meget sikkert dyk på 150 m. så jeg var helt sikker på at være kvalificeret.
Sæsonen var ved at have nået sin ende og fridykningen i pool blev ligeså skåret ned. Jeg nød sommeren og drog sidst i juli måned afsted til Kreta for at fridykke sammen med 27 andre fridykkere. Det var en fantastisk tur jeg aldrig vil glemme. Selvom jeg ikke kunne dykke i dybden, pga. øreproblemer, nød jeg alligevel turen og jeg fik rigtig meget ud af turen - en masse inspirerende mennesker!
Hjemme igen og VM lige rundt om hjørnet. Igang med træningen - men: "åh nej? Jeg føler mig slet ikke på toppen længere." Det var denne følelse jeg havde da jeg påbegyndte min pooltræning. Jeg følte at jeg ikke længere kunne præstere det jeg hidtil har kunnet. Her havde jeg en god snak med Lars Strandridder, min coach til VM. Langsomt fik jeg bygget selvtilliden op og drog afsted til VM med et stort smil på læben og hundrede tusinde sommerfugle i maven.
Jeg havde besluttet på forhånd at mine dyk skulle føles gode dernede og jeg ville så vidt som muligt prøve at glemme at det var VM. Bare fridykke og føle efter i min krop. Det gav pote og jeg fik 4 fantastiske dyk der står krystalklart i min hukommelse.
Det rakte til en 10. plads i disciplinen uden finner og en 6. plads med monofinnen. Jeg kunne tage hjem til Danmark med en ordentlig omgang erfaring i bagagen og 4 fantastiske dyk.
3 uger senere løb Danmarksmesterskaberne af stablen og her ville jeg utrolig gerne gøre det godt. Jeg havde de dejligste sommerfugle i maven da jeg skulle dykke disciplinen uden finner, da det var startskuddet til dette års DM. Der var ikke et eneste tidspunkt jeg tænkte på at jeg ville op undervejs. Det blev til 120 m. hvilket var en personlig rekord. Jeg lagde mig klart i spidsen med 15 m. ned til nummer 2. Fantastisk coaching fra Peter Pedersen gennem hele DM.
I statisk var jeg meget træt og havde meget ondt i min ribensmuskulatur. Det blev til 3.05 min, hvilket gav en sidsteplads. Nu vidste jeg at jeg var nødt til at give den hele armen den følgende dag hvor jeg skulle dykke med min monofinne. Jeg skulle minimum dykke 160 m. Jeg var slet ikke fokuseret før mit dyk, jeg tænkte på alt det der kunne gå galt, om jeg overhovedet kunne gøre det. Med lidt mental overbevisning og god coaching fra Peter P. fik jeg dykket mine 165 m. med en stjerneklar overfladeprotokol. Jeg følte mig på ingen måde presset og jeg vidste nu at guldmedaljen var i hus.
Jeg sidder nu med den fine medalje om halsen og kan kalde mig Danmarksmester. Efter blot et år ligger jeg blandt danmarks bedste fridykkere. Det er surrealistisk og jeg kan ikke helt selv forstå det.
Jeg glæder mig til at se hvad 2012 kan indbringe af fantastiske oplevelser og resultater.

Noget stort, noget småt, noget flyvsk

Der er noget der rører sig inden i mig - noget stort, noget småt, noget flyvsk. Om blot 2½ uge, sidder jeg i flyveren på vej ned til Italien, hvor jeg skal til Verdensmesterskaberne i Fridykning. Det er nu kommet så tæt på, at det så småt er begyndt at gå op for mig - det er dælme rigtigt!
Jeg får et sug i maven hver gang jeg tænker på, at jeg, Camilla Emilie, skal til Verdensmesterskaberne. Det bliver den vildeste oplevelse, som jeg ser frem til at dele med de andre søde fridykkere.
Glæder mig ligeså til at opleve den stævne-stemning, der er til disse fridykkerstævner. Den er helt ubeskrivelig fantastisk - og jeg hygger mig rigtig meget til disse arrangementer.
Nu skal jeg ikke blot til et lille stævne, men selveste VM. Hvis det stod til mig, tog jeg derned nu og fik mig en lang og skøn ferie.
Men jeg må vente lidt endnu og dykke ned i lektierne indtil da! <3
Jeg vil ønske alle der er til VM i dybdefridykning mange gange held og lykke! Jeg ved I kan...

Foto taget af Christian Ernest (Billede af åbningsceremonien til VM i dybdefridykning, der løber af stablen lige nu!)