mandag den 18. april 2011
Feminin og Følsom
Igår efter vi havde trænet endnu en omgang fridykning (og jeg langt om længe passerede 100 m. igen) tog jeg, og 2 andre skønne havfruer ud for at spise lidt frokost og bare sludre. Det resulterede i lækker mad, og sludren om alt mellem himmel og jord; og sidst men ikke mindst, læste den kære E. min hånd, hvilket var ret utroligt. Der kom så mange informationer på én gang at jeg har svært ved at huske det hele, men nogle ting hun sagde var at jeg skulle ikke være bange for at vise min feminine side og at jeg rummer på mange flere følelser end jeg umiddelbart går rundt og lukker ud. Det var virkelig en oplevelse at få sådan en håndlæsning, og jeg vil da klart prøve det igen, hvor det er lidt mere udførligt (i bedre lys, så hun kan se detaljer).. Fik ligeså at vide hvornår jeg ville møde min store kærlighed, men som tidligere nævnt, kom der så mange informationer på én gang at jeg ikke kan huske det hele. Jeg må og skal bare prøve det igen - det er så spændende. Tænk hvad ens hænder kan sige om éns liv - fantastisk!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar