Her den søde M. med min dejlige finne - taget af den finske dommer Kimmo, der er flere billeder her. |
lørdag den 2. april 2011
Veje jeg aldrig havde troet jeg skulle betræde
Så blev det en realitet, jeg skal til Finland og konkurrere med den søde M. til maj. Mange steder har jeg igennem livet forestillet mig at jeg skulle besøge og opleve, men deriblandt ikke Finland - havde altså aldrig troet at jeg skulle opleve Finland. Det er så fjernt, et underligt sprog og så er der koldt. Dog tror jeg at Finland har mere at byde på ren kulturelt, og derfor tager vi derop en dag inden, for at opleve byen Helsinki og få lidt ud af vores tur, nu hvor vi rent faktisk befinder os der. Jeg glæder mig som en lille pige glæder sig til juleaften - jeg kunne tage afsted nu hvis det skulle være. Dog er det nu også meget rart at have lidt at se frem til og gå at glæde sig til. Jeg ser meget frem til at kunne få et hvidt kort (godkendt) hjem på mit dyk med min monofinne, da det jeg lavede i Sverige blev diskvalificeret. Hvis jeg havde fået mit dyk godkendt ville jeg ikke blot være rangeret til VM, men også være i top 20 for kvinder i disciplinen DYN (længdedyk med finne). Denne information giver mig blot mere motivation til at få det hvide kort og ikke mindst et dejligt dejligt dyk. Det her fridykning fører mig af veje jeg aldrig havde troet jeg skulle betræde, og jeg elsker det!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar