søndag den 10. april 2011

Sommeren er på vej

Der sker så meget rundt omkring os - naturen er for alvor ved at springe ud! Jeg elsker lige netop dette tidspunkt da det viser at nu er der ingen vej tilbage, nu bliver det sommer inden så længe. Slut med sne og sjask, nu skal solbrillerne luftes og ligeså sommerkjolerne. Jeg har desværre ikke vundet i lotto eller skrab endnu (det kræver måske at man spiller..), så jeg har ikke rigtig råd til at købe nyt tøj her til sommer. Jeg har valgt at prioritere min fridykning lidt højere, da jeg skal have mig nogle dragter jeg kan dykke i til hhv. stævne i pool og dybde. Ikke tit man hører piger prioritere sådan, men synes bare det er nødvendigt med nogle ordentlige dragter så jeg ikke kommer til at fryse. Der findes ikke noget værre end at fryse. Men jeg har nu også nogle fine kjoler jeg stadig kan lufte en sommer mere - sommeren bliver nydt i stor stil alligevel. <3
Kom sommer, kom sol, kom varme!
Et billede jeg tog i weekenden der beviser sommeren er på vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar