da hun ikke kunne omgåes de store hunde og generelt bare var en rigtig skør hund (Hvis man da overhovedet kan betegne hende som værende hund).. Hun var en blanding af en Sheltie, som er lidt sky af race og en Dansk-svensk gårdhund, der er mere dominerende. Så man kan godt sige hun var en smule skizofren. Vi fik hende for 2½ års tid siden fordi en gammel dame skulle på plejehjem, og vi kunne ikke bære hun skulle aflives - hun skulle have en chance.
Vi har så måttet sande at hun ikke bliver normal og har derfor måttet sige farvel til hende idag så hun forhåbentlig kan få ro og fred i hendes sjæl. Hun er nu inde på dyrelægestudiet, hvor min søster studerer, så hun kan bidrage til at vi i Danmark kan få nogle dygtige dyrelæger.
 |
| Det eneste billede jeg lige kunne finde (undskylder kvaliteten).. |
aww, det jeg ked af at gøre. Hun var altså en sød hund de få gange jeg har fået chancen for at hilse på hende!!
SvarSlethøre**
SvarSletDet er aldrig rart at skulle sige farvel til en hund, som ofte bliver et medlem af familien. Men det lyder til i har truffet den rigtig beslutning. Tanker herfra :)
SvarSletMette: Nej det er ikke rart - er også sikker på vi har truffet den rette beslutning.
SvarSletNoget andet er, kan se du studerer på sygeplejerskeskolen i Vejle - vi ses 2012 ;)