søndag den 4. september 2011

Godmorgen til hele bondegården

I denne weekend har jeg både været i København og på landet - 2 modsætninger.
Jeg har nydt begge dele, men nyder dog allermest at være omgivet af naturen på nært hold. Jeg stod tidligt op imorges og tog mig en morgentræning som gik fint. Det var rigtig hårdt at træne uden at have fået noget mad længe - så mit blodsukker var lavt. Dog fik jeg dykket mine 125 m. - så jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg kan mærke jeg bliver mere og mere sikker på de lange dyk og dermed også kan være mere afslappet i mine dyk. Jeg er spændt på hvad fremtiden skal bringe mig - er sikker på at det resterende 2011 vil bringe mig flere gode oplevelser. :-)

Da jeg havde dykket tog min kære mor og jeg op til hesten for at få en lille ridetur. Jeg havde sådan savnet at mærke naturen på nært hold, og det kom jeg til. Vi blev budt velkommen af staldkatten, og på vej op for at hente hesten bød musvågen os ligeså velkommen. Havde en god ridetur med nu ømme baller og lår!

Senere idag skal jeg mod Vejle da jeg imorgen skal i skole igen - jeg glæder mig sådan til at komme i skole igen. Jeg er sikker på at jeg har valgt rigtigt hvad studie angår - tror det bliver rigtig spændende. Håber I alle for en rigtig god søndag i det gode, varme vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar