mandag den 25. april 2011

Min lyserøde eventyrsky

Selvom der blot er 15 skoledage tilbage... Så kan jeg nu ikke lade være med at se bort fra skolebøgerne og drømme lidt. Jeg tager tit mig selv i at sidde og "læse" en side i en bog, uden jeg ved hvad jeg læser. Mine tanker ligger et helt andet sted og jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig. Sådan har jeg det for tiden - jeg drømmer mig afsted på en lyserød eventyrsky hvor penge ingen rolle spiller. Jeg flyver afsted og vender ej snuden hjemad før jeg har fået udlevet alle mine drømme. Først da kan jeg koncentrere mig om at læse. Jeg har mange forskellige drømme, men hovedelementerne i de fleste er kærligheden til alt det der gemmer sig under overfladen! Hvis ikke der var en skole der allerede kaldte på mig i morgen, så var jeg den der var fløjet.. Men jeg må vente til jeg er blevet student, men så skal der også opleves en masse - nogle der vil med ombord på min lyserøde eventyrsky? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar